Køreseler og artikler til køresporten

Seletøj fra kusk til kusk
 

Vi sælger seletøj og andre køreartikler til nybegyndere og erfarne konkurrencekuske.
Vi har designet vores egen serie af seler, som vi mener kan dække de forskellige behov kunderne kunne have. Selerne er i en god blød læderkvalitet og alle spænder og beslag er i rustfrit stål.
Vi har selv kørt i mere end 30 år, og har flere Danmarksmesterskaber med i bagagen. Kurt træner til dagligt sine konkurrenceheste, og underviser en del andre kukske. Derfor mener vi at kunne yde den bedste service, når det gælder valg og tilpasning af seletøj.
 

preload spinner

Valg af seletøj

LÆDER: Alt læder kræver pleje og gode opbevaringsforhold. Vi anbefaler at vaske læderet af med vand og sadelsæbe. Ønsker man læderet blødere, giver man det læderfedt, inden det tørrer helt efter vask. Hvis læderet er blødt nok, lader man det tørre efter vask og giver det herefter læderfedt. Læderudstyr skal opbevares ved en passende luftfugtighed - ikke for fugtigt som i en stald, så vil det mugne - ikke for tørt som f. eks i et fyrrun, så vil det udtørre og blive stift, hvis det ikke bliver smurt nok. Vi har selv seletøjet hængende i et uopvarmet sadelrum med en affugter. Når det fine læderseletøj ikke bliver brugt en hel vinter, hænger det i beboelsen i et uopvarmet men tørt værelse.

KUNSTLÆDER: Når man vælger seletøj, skal man være ærlig over for sig selv: hvis man ikke har tid eller lyst til at pudse seletøj, skulle man måske overveje at købe kunststofseletøj. Det samme gør sig gældende, hvis man ikke har gode opbevaringsforhold. Pasning af "Let" seler, som vi kalder vores serie af kunststofseler, er simpel: de behøver ingen pasning. Synes man selen er for beskidt, vasker man den simpelthen med vand og sæbe og skyller den over. En tur med højtryksrenseren er også en mulighed. Kunststofseletøj er meget lettere end læderseletøj. Det har en stor betydning, når man seler op og af.

 

NYLON: En billigere variant af vedligeholdesfrit seletøj er seler i nylon. De kræver ingen pasning og kan opbevares hvor der er er lidt fugtigt. Ønsker man at rengøre selen, er det blot sæbevand og en stiv børste der skal bruges. Nylonseler lagerfører vi kun til enspænder.